Vejret

Vejret spiller selvfølgelig en rolle for hvor "let" en hund kan følge et spor. Et godt sporvejr er ingen vind, en let fugtig skovbund og ikke for varmt.

Men næsten ligegyldigt hvordan vejret er så vil vi gennemføre sporinstruktionen - det er blot et spørgsmål om at tage fornuftigt tøj på! Vores brug af skoven til instruktion er dog betinget af at vi ikke lægger spor når der er sne. Så derfor vil vi være nødt til at aflyse instruktionsdage hvor der er sne, og så forsøge efter bedste evne at finde en erstatnings dag.

Regn kan være forstyrrende, eller helt ødelægge det. Regn er ofte mere irriterende for føreren end for hunden. Så hvis man ikke har en rigtig stuehund, der ikke kan "tåle" regn, skal det ikke afholde dig fra at gå spor. Men alt med måde, det er dødsdømt at lægge et 1000 m. spor og så lade det styrtregne de følgende 2 døgn før man går det. Sporet bliver meget "bredt", altså flyder ud i skovbunden og kan næsten forsvinde helt.

Sne er en anden forhindring; på flere måder. Det hjælper ikke at lægge et spor og så falder der 5 cm sne oven på det - det er dødsdømt. Man skal også tage hensyn til andre skovgæster; og det ser ikke godt ud med røde plamager rundt om i skoven - folk kan tro alt muligt og alarmere skovfogeden om at der er sket noget uhyggeligt i skoven. Men kan man finde en skov der ikke har andre gæster, så kan det være lærerigt at se sporet og sine egne fodspor helt tydeligt når man går sporet. Endelig kan sneen være så dyb at hunden (og føreren) vil have store problemer med bare at komme frem. Og lad os bare se de i øjnene: en gravhund har ikke forfærdeligt lange ben.