Sommertræning
I perioden fra forårstræningen, der slutter torsdag den 9. juni 2022, til efterårstræningen begynder den 25. august 2022, tilbydes sommertræning. Der tilmeldes for 3 gange, torsdagene 30, juni, 14 og 28 juli.
Træningen er socialisering og lydighed for helt nye hvalpe og vedligeholdelsestræning for de større hvalpe. Ved holdfordelingen vil der blive taget hensyn til hundens alder og kunnen, så vidt det er muligt. Ligeledes tilrettelægger træneren øvelserne derefter.
Træningen er forbeholdt hvalpene, helt nye og hvalpe med nogen træning, da det kan være lang tid for dem at vente til efter sommerferien. Vi vil efter bedste evne vurdere, hvordan hundene fordeles på holdene, for at du og din hvalp får mest ud af træningen.
Der vil blive oprettet flere hold alt efter tilmeldinger. Foreløbig 2 hold med max. 8 på hvert hold.
Når vi har modtaget tilmeldingerne, vil vi melde tilbage, hvilket hold vi tilbyder dig. Vi prøver at tilgodese alle og opretter flere hold hvis nødvendigt. Der vil derfor ikke være ventelister i første omgang.
Alle er dog velkommen til at komme på træningspladsen disse torsdagsaftener. De, der har gået til træning tidligere, kan komme til selvtræning, hygge og socialisering både for de 2- og firbenede.
Hvornår
Torsdage den 30. juni, 14. juli og 28. juli.
- Hold 1 fra kl. 18:00 – 18:45, hvalpe op til ca. 6 mdr.
- Hold 2 fra kl. 18:00 – 18:45, hvalpe op til 12 mdr.
Ved evt. flere hold forskydes tiden med 1 time.
Hvor
Alle hold træner på træningspladsen, Hørup Skovvej 7, 3550 Slangerup (ved speedwaybanen).
Pris
200,- kr. for 3 gange.
Tilmelding
Der er ikke planlagt hold i øjeblikket.
Instruktør
Anelise Castenskiold og Helle Fischer.
Antal hunde
8 pr. hold.
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte udvalgsmedlem Lise Ipsen eller trænere Anelise Castenskiold og Helle Fischer for mere information.