NoseWork - kursus for begyndere

Nose work går i sin enkelhed ud på, at man lærer sin hund at finde forudbestemte dufte i forskellige miljøer og efter faste regler. Man kan enten vælge at træne med konkurrence for øje eller blot som en rigtig god aktivering.
Det tilbudte kursus er et begynderkursus over 4 dage for dig som godt vil i gang med NoseWork.
I løbet af kurset vil du lære om din hunds søgemønster, og vi vil gennemgå de 4 søgemiljøer (beholdersøg, inde søg, ude søg, køretøjssøg). Vi starter ud med godbids søg og arbejder os hen mod søg på lavendel. Der vil blive taget udgangspunkt i hver enkelt hund.
Hundene er på en af gangen, så der må forventes lidt ventetid ind imellem.
Husk at have godbidder med, da der startes med ”godbids søg”.
Medbring også gerne en lang og let (snor)line (ca 3 til 6 meter).
Vi har været så heldige at få eksamineret NoseWork instruktør Jane Larsen (Kennel Nyvangshus) til at være instruktør.
Anja og Ebbe Stranum Monger har storslået tilbudt at lægge ejendom til kursets afvikling.
Antal deltagere
Max 6 hunde (først til mølle) per hold.
Hvornår
- Søndag d. 25 oktober.
- Søndag d. 1. november.
- Søndag d. 15. november.
- Søndag d. 22. november.
Alle gange kl. 10:00 til 11:30.
Hold 2: kl. 12:00 til 13.30.
Hvor
Frederikssundsvej 231, 3650 Ølstykke.
Pris
400 kr. per hund.
Tilmelding
Der er ikke planlagt hold i øjeblikket.
Kontakt
Skulle du have spørgsmål er du velkommen til at kontakte John Bøgelund for mere information.